Gladsaxe Kommune - Byråd og udvalg
Entry not found in index
Entry not found in index
 

Dagsordener og referater

Børne- og Undervisningsudvalget

Mødedato: 21.03.2000
Sagsnr.: 55
Vis dagsorden

SKOLEPOLITIK I GLADSAXE – SÆRLIGE INDSATSOM-RÅDER FRA SKOLEÅRET 2000/2001

1. INDLEDNING
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 22.02.2000 at udsende et forslag til målsætning for indsatsområderne ”Læseindlæring” og ”En styrket IT-indsats” til høring i skolebestyrelserne.

Ud over skolebestyrelserne har pædagogisk råd på Bagsværd skole og Gladsaxe Lærerforenings Generalforsamling fremsendt en udtalelse. Høringsmaterialet lægges til gennemsyn i Byrådets arbejdsværelse.

Generelt udtrykker skolerne utilfredshed med den korte tidsfrist, men tilfredshed med de foreslåede mål.

Flere skoler udtrykker forventning om, at der for hver af de to indsatsområder udarbejdes en handleplan, ligesom flere peger på, at det er nødvendigt, at de tilstrækkelige ressourcer er til stede, blandt andet til lærernes efteruddannelse.
Enkelte udtrykker utilfredshed med, at centrale indsatsområder begrænser den enkelte skoles muligheder for at prioritere egne indsatsområder ud fra lokale behov.


2. HØRINGSSVAR FRA SKOLERNE VEDRØRENDE
2.1 Målene for læseindlæring
Bagsværd skole kan ikke tage stilling til målene uden at kende til en handleplan.

Bagsværd skoles pædagogiske råd er bekymret for målene for børnehaveklassen, da denne ikke er obligatorisk.

Buddinge skole finder ikke at målene er målbare, da det er hensigtsmål, og der spørges til hvor stor en del af eleverne der skal nå målene, for at skolen har opfyldt sine mål.

Marielyst skole peger på, at det er vigtigt også at fokusere på udvikling af social-emotionelle kompetencer, der skal befordre læseindlæringen.

Stengård skole ønsker en præcisering af, at undervisningsdifferentiering skal medtænkes på samtlige klassetrin.

Søborg skole finder, at de beskrevne mål er uhørt detaljeret beskrevet og at der kun burde være angivet overordnede mål for indsatsområdet, eventuelt efter 2., 5., 7. og 9. klasse. Overordnede mål som den enkelte skole herefter kunne fastsætte mere detaljerede mål for.

Søndergård skole finder at målene bør være bredere end beskrevet. Gode læsevaner bør indgå. Lix-tallene er til brug for lærerne, men bør ikke indgå i målsætningen.

Vadgård skole foreslår
at ”Målet er at andelen af hurtige og sikre læsere i skolerne……….” erstattes af ” Målet er at øge elevernes læselyst og at andelen af hurtige og sikre læsere i skolerne……….”, og
at ”eleverne skal lære” i hele teksten erstattes af ”eleverne skal have mulighed for at lære”.

Værebro skole foreslår
at de sidste ord i den overordnede målsætning ”Målet er at andelen af hurtige og sikre læsere i skolerne i Gladsaxe Kommune forøges og at andelen af usikre læsere reduceres set i forhold til projekt Danlæs 1999” sløjfes, således at der ikke relateres til projekt Danlæs 1999, og
at der om muligt findes et alternativ til brugen af lix-tal.

Forvaltningens konklusion.
Med udgangspunkt i høringssvarene vil forvaltningen ikke stille forslag om en ændring i de udsendte mål for læseindlæringen.
Skolerne vil selv kunne supplere de angivne mål.

Målet for ”Læseindlæring” er:
”Målet er at andelen af hurtige og sikre læsere i skolerne i Gladsaxe Kommune forøges og at andelen af usikre læsere reduceres set i forhold til projekt Danlæs 1999 ”.

På de enkelte klassetrin fastsættes følgende mål:
Børnehaveklassen
Eleverne skal styrke og udvikle deres sproglige færdigheder med henblik på en fremtidig læseindlæring.
Det betyder, at eleverne skal lære
- at lytte aktivt til oplæsning og fortælling
- at en tekst er opbygget af ord og sætninger
- at ord er opbygget af bogstaver
- at finde forlyd i lydrette ord
- at forstå, at der er sammenhæng mellem skriftens tegn og talens lyd
- at skrive og læse enkelte ord.

1. klasse
Eleverne skal erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelse og viden.
Det betyder, at eleverne skal lære
- at læse enkle tekster (lix 5 – 10) med forståelse
- at skrive små historier
- at anvende alfabetet.

2. klasse
Eleverne skal blive i stand til at anvende læsning og skrivning i hverdagen.
Det betyder, at eleverne skal lære
- at skrive historier, huskesedler, beskeder og breve
- at læse tekster af sværhedsgrad lix 10 – 15
- at anvende relevante afkodningsstrategier (fx analyse/syntese, sammentrækning af lyde/stavning)
- at udnytte det fonetiske princip (selv skrive lydrette ord), når de skriver.

3. klasse
Eleverne skal begynde at anvende læsning og skrivning selvstændigt i alle fag og på tværs af fagene.
Det betyder, at eleverne skal lære
- at læse ukendte tekster (lix 15 – 20) med sikkerhed, forståelse og stigende hastighed
- at reflektere over indholdet i forskellige tekster
- at nuancere indholdet i egne skriftlige produktioner
- nogle omsætningsregler – ud over det fonematiske (fx regler om stumme bogstaver) – fra lyd til skrift.

4. klasse
Eleverne skal kunne anvende læsning og skrivning kritisk i alle fag og på tværs af fagene.
Det betyder, at eleverne skal lære
- at læse og reflektere over forskellige slags tekster (i skønlitteratur lix 20 – 25)
- at benytte faglitteratur
- at punktlæse
- at nuancere skriftsproget og anvende fortællerteknik og komposition i sin skriveproces
- at beherske omsætningsreglerne fra lyd til skrift i deres stavning.

5. klasse
Eleverne skal udvikle deres færdighed i at analysere og forholde sig kritisk til tekster af forskellige slags.
Det betyder, at eleverne skal lære
- at læse og reflektere over forskellige slags tekster (i skønlitteratur lix 25- 30)
- at læse og anvende billeder, skemaer, diagrammer, kurver og tabeller i faglige tekster
- at oversigtslæse
- at nærlæse
- at udtrykke sig sammenhængende og varieret både mundtligt og skriftligt
- at anvende det morfematiske princip i stavningen.

6. – 7. klasse
Eleverne skal fastholde og udbygge gode læsevaner. De skal kunne anvende læsning både i og uden for skolen til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål.
Det betyder, at eleverne skal lære
- at anvende alle læsestrategier og at tilpasse læsningen efter teksten og hensigten med denne
- studietekniske færdigheder
- at forholde sig kritisk til mediernes forskellige fremlæggelsesformer
- at udtrykke sig sammenhængende og varieret både mundtligt og skriftligt
- at læse skønlitterære tekster af stigende sværhedsgrad (6. klasse lix 30 – 35, 7. klasse lix 35 – 40)
- beherskelse af retstavning.

8. – 9. klasse
Eleverne skal udbygge deres skriftsprogskompetence og tage ansvar for egen skriftsprogsudvikling. Eleverne skal arbejde med personlig og kulturel identitet.
Det betyder, at eleverne skal lære
- at beherske alle læsestrategier og ubevidst tilpasse læsningen efter teksten og hensigten med teksten
- at beherske analyserende og kritiske arbejdsmåder i forhold til litterære og faglige tekster
- at bruge skriftsproget sikkert, sammenhængende og varieret
- at beherske studietekniske færdigheder
- at referere korrekt, at argumentere, kommentere og reflektere i deres skriftlige og mundtlige fremstilling.



2.2 Målene for en styrket IT-indsats
Bagsværd skole kan ikke tage stilling til målene uden at kende til en handleplan.

Buddinge skole foreslår
at etik indgår i målene, og
at et kursus i10-fingersystemet mangler

Stengård skole ønsker en præcisering af, at undervisningsdifferentiering skal medtænkes på samtlige klassetrin.

Søborg skole foreslår
at opdelingen i de to forløb børnehaveklasse – 5. klasse og 6. – 9. klasse ændres til indskoling, mellemtrin, overbygning, og
at der mangler at fokusere på computeren og IT som et kreativt værktøj/udtryksmiddel.

Vadgård skole foreslår
at ”Målet er at eleverne bliver sikre brugere af de vigtigste IT-redskaber……….” erstattes af ” Målet er at elevernes lyst til at anvende IT øges, og at elevernes bliver sikre brugere af de vigtigste IT-redskaber……….”, og
at ”skal lære” i hele teksten erstattes af ”skal have mulighed for at lære”.

Værebro skole foreslår
at forløbet 6. – 9. klasse udvides med et punkt om færdigheder med hensyn til brug af layout og grafiske fremstillinger, og
at ophavsregler allerede bør indgå i forløbet børnehaveklasse – 5. klasse.

10. Klasse-centret foreslår at IT-etik indgår i målene.

Forvaltningens konklusion.
Med udgangspunkt i høringssvarene vil forvaltningen foreslå at etik indarbejdes ved i målene for børnehaveklasse – 5. klasse, under anvendelse af programmer at ændre pinden ”at sende og modtage elektronisk post” til ” at sende og modtage elektronisk post, herunder etiske spørgsmål ved brug af internettet”.
Skolerne vil selv kunne supplere de angivne mål.


Målet for ”En styrket IT-indsats” er herefter:
”Målet er at eleverne bliver sikre brugere af de vigtigste IT-redskaber, herunder internet og elektronisk post, og at eleverne samtidig kan vurdere konsekvenserne af brugen af IT- og tage stilling til en hensigtsmæssig brug af IT.”

Det betyder, at eleverne i børnehaveklasse – 5. klasse skal lære
Anvendelse af computere
- at logge sig på skolens netværk
- at åbne programmer
- at bruge mus, tastatur og printer
- at hente og gemme data
- kendskab til computerens overordnede virkemåde.

Anvendelse af programmer
- at skrive, gemme, hente og udskrive tekst
- at lave tegninger på computeren
- at ændre elementer i tegninger (størrelse, form, farve, kopiering og flytning)
- at indsamle oplysninger, der indlægges i databaser og skemaer
- simple præsentationer af data
- at sende og modtage elektronisk post, herunder etiske spørgsmål ved brug af internettet
- at sende og modtage vedlagte filer, herunder kende til fælles filudvekslingsformater.

Om arbejdsmiljø
- have kendskab til korrekte arbejdsstillinger
- kende til betydningen af varierede arbejdsformer.

Det betyder, at eleverne i 6. – 9. klasse skal lære
Anvendelse af programmer
- have kendskab til simuleringer på computer
- kunne præsentere data med varieret anvendelse af programmer
- kunne udføre simple multimediepræsentationer, hvor lyd og billede indgår på linie med tekst
- have færdighed i indsamling af informationer ved hjælp af interne og eksterne databaser, herunder internet
- kunne arbejde med levende billeder, herunder redigering af video på computer.

Om IT og samfund
- kunne analyse, herunder kildekritik af indsamlede informationer fra elektroniske kilder
- have kendskab til ophavsretslovgivning
- have kendskab til og kunne forholde sig til konsekvenserne, såvel positive som negative, af samfundets og den enkeltes brug af IT
- kunne vælge IT, når det er hensigtsmæssigt til løsning af en opgave
- kunne fravælge IT, når det er mere hensigtsmæssigt at løse en opgave på anden måde, selvom opgaven kan løses ved hjælp af IT.

Om arbejdsmiljø
Have kendskab til arbejdsmiljøproblemer på en IT-arbejdsplads.


3. HANDLEPLANER
Mens målene er udtryk for, hvad der skal læres, er handleplaner udtryk for, hvorledes man tilrettelægger og understøtter sine handlinger, således at man arbejder sig frem mod målene.

Kommunens handleplan indeholder de elementer, som kommunen støtter skolerne med, og de elementer, som skal indgå i den enkelte skoles handleplan.

Med udgangspunkt i eleverne og skolens lærer- og økonomiske ressourcer er det den enkelte skole, som udarbejder og til stadighed justerer den handleplan, som er bedst egnet for skolen, og som medvirker til at nå de stillede mål.

Skolens handleplan er således det aktuelt bedste bud på, hvorledes netop den skole arbejder sig frem mod en opfyldelse af målene.


3.1 Elementer i den kommunale handleplan for læsning
3.1.1 Obligatoriske kurser
Fra skoleåret 2000/01 gennemføres obligatoriske kurser for dansklærere i 1. klasse, og fra skoleåret 2001/02 tillige for nye børnehaveklasseledere.

I skoleårene 2001/02 til 2002/03 gennemføres obligatoriske kurser for dansklærere på mellemtrinnet, og der gennemføres uddannelse af en læsevejleder på hver skole, og en vejleder for arbejdet med social-emotionel læring.

3.1.2 Tidlig sproglig indsats
Projektet tidlig indsats i Høje Gladsaxe-distriktet indebærer, at talepædagoger screener børnene i 3 års alderen og vejleder forældre og pædagoger.
Når projektet er evalueret vil forvaltningen søge at indarbejde erfaringerne i den kommunale læsehandleplan.

3.1.3 Evaluering
Målet er, at andelen af hurtige og sikre læsere i skolerne i Gladsaxe Kommune forøges og at andelen af usikre læsere reduceres set i forhold til projekt Danlæs 1999.

Den enkelte skole.
For at understøtte arbejdet i den enkelte klasse gennemfører den enkelte skole løbende pædagogisk evaluering af arbejdet. Der foretages prøver på alle klassetrin, børnehaveklasse – 9. klasse.

Opsamling på kommunalt plan.
Indsamling og bearbejdning af resultaterne efter 2., 5. og 8. klasse. Herved vil man kunne fastsætte mere specifikke mål for elevernes læsefærdigheder.
Herudover deltager kommunen i projekt Danlæs.

3.1.4 Den enkelte skoles handleplan
Der lægges vægt på, at børnenes læseudvikling er alle læreres ansvar. Der skal særlig lægges vægt på, at handleplanen skal medvirke til at svage læsere opdages og støttes rettidigt, eventuelt ved visitation til specialundervisning.

Følgende elementer anbefales at indgå i den enkelte skoles handleplan:
3.1.4.1 Forældremøde:
Hvert efterår afholder skolen et forældremøde, hvor skoledistriktets småbørnsforældre inviteres til orientering om børns læseudvikling, og om hvordan forældre tidligt kan støtte denne.

3.1.4.2 Overleveringsmøde:
Skolen samarbejder med personale fra daginstitutionerne om overgangen fra daginstitution til skole, som beskrevet i bilag 1 og 2 i specialundervisningens perspektivdel, marts 1999.

3.1.4.3 Undervisning i sociale og emotionelle kompetencer:
Undervisningen gennemføres i de første skoleår under vejledning af skolens særligt uddannede vejleder.

3.1.4.4 Klasselæsekonference:
Skolen afholder hvert år en klasselæsekonference på børnehaveklasse – 4. klassetrin.

3.1.4.5 Læsevejlederen:
Skolens læsevejleder skal medvirke til, at den løbende evaluering og den kommunale opsamling gennemføres, at der gennemføres klasselæsekurser og faglige læsekurser, og er endvidere leder af klasselæsekonferencen.

3.1.4.6 Sproglig screening i børnehaveklassen:
Talepædagogens screening i børnehaveklassen fortsættes. Der udarbejdes en klasseprofil, til brug for klasselæsekonferencen.

3.1.4.7 Potentielt ordblinde børn:
Skolens tilbyder enkeltmandsundervisning til potentielt ordblinde børn i 1. klasse.

3.1.4.8 Den almene undervisning og specialundervisningen:
Skolens udarbejder en plan for samarbejdet mellem den almene undervisning og specialundervisningen for de elever, der ikke gennem den almindelige differentierede undervisning når i nærheden af de fastsatte mål for læsningen.



3.2 Elementer i den kommunale handleplan for en styrket IT-indsats
3.2.1 Ansættelse af lærere
Ved ansættelse af nye lærere gøres der ved annonceringen og ved ansættelsessamtalen opmærksom på, at Gladsaxe Kommune lægger vægt på ansøgerens IT-kundskaber.

3.2.2 Kursusvirksomhed
Der gennemføres obligatoriske kurser, som skal give alle lærere kompetence på Skole-IT niveau. Det skønnes, at kurserne med de nuværende ressourcer kan gennemføres over et 4-årigt forløb.
Ud over de obligatoriske kurser vil forvaltningen udbyde særlige kurser for skolernes ressourcepersoner, for skolernes ledelser og personalet på skolens kontor, således at skolen i hele sit virke kan anvende IT bedst muligt, til støtte for elevernes læring.

3.2.3 EVALUERING
Til støtte for såvel den løbende interne evaluering og en opsamling på kommunalt plan skal der udformes evalueringsredskaber. I regi af Projektsamvirket for Pædagogik og Informatik og på Gladsaxe kommunes foranledning er en arbejdsgruppe nedsat. Det grundlæggende arbejde hermed forventes færdigt ved udgangen af år 2000.

Den enkelte skole.
For at understøtte arbejdet i den enkelte klasse gennemfører den enkelte skole løbende pædagogisk evaluering af arbejdet.

Opsamling på kommunalt plan.
Der gennemføres en kommunal opsamling af resultaterne i 5. og 9. klasse.

3.2.4. Hardware
Der arbejdes fortsat ud fra en forudsætning om 5 – 10 elever pr. nyere edb-arbejdsplads.

Børne- og kulturforvaltningen indstiller,

at målene for indsatsområdet ”læseindlæring” bliver som formuleret i høringsmaterialet,

at målene for indsatsområdet ”en styrket IT-indsats” ændres som anbefalet af forvaltningen,

at indsatsområdet ”læsning” støttes gennem elementerne i den kommunale handleplan, og at de anbefalede elementer skal indgå i den enkelte skoles handleplan,

at indsatsområdet ”en styrket IT-indsats” støttes gennem elementerne i den kommunale handleplan.

Målene for indsatsområderne skal til Økonomiudvalget.
Sagen i øvrigt kan afgøres af Børne- og Undervisnings-udval-get.

BUU 22.02.2000, nr. 34

Børne- og Undervisningsudvalget:

Rettelse til side 842 6. afsnit i dagsordenen:

Målet for ”læseindlæring” er:
”Målet er at øge elevernes læselyst, at forøge andelen af hurtige og sikre læsere i skolerne i Gladsaxe Kommune og at reducere andelen af usikre læsere set i forhold til projekt Danlæs 1999”.

Rettelse til side 847 6. afsnit i dagsordenen::

I skoleårene 2001/02 til 2002/03 gennemføres obligatoriske kurser for dansklærere på mellemtrinnet, og der gennemføres uddannelse af en læsevejleder på hver skole, og i en begynderfase en vejleder for arbejdet med socialemotionel indlæring.

Rettelse til side 848 i dagsordenen:

3.1.4.3 Undervisning i sociale og emotionelle kompetencer:
Undervisning gennemføres i de første skoleår og kun i en begynderfase under vejledning af lærerne ved skolens særligt uddannede vejleder.

3.1.4.7 Muligt ordblinde børn:
Skolen tilbyder enkeltmandsundervisning til muligt ordblinde børn i 1. klasse.

Punkterne til Økonomiudvalget anbefales – med enkelte rettelser.

De øvrige punkter i indstillingen blev tiltrådt.

Lars Abel var ikke til stede.