Udskriv Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget

Tirsdag den 13.08.2013 kl. 16:30
Sagsnr.: 86
Vis dagsorden

Skolereform 2013: "Et fagligt løft af folkeskolen" - status på arbejdet i Gladsaxe

 

Beslutning

 

Tiltrådt.

 

Gennemgang af sagen

Børne- og Undervisningsudvalget har på møde 18.06.2013, punkt 81, behandlet enslydende sag, hvor Børne- og Kulturforvaltningens indstilling blev tiltrådt. Sagen forelægges nu også Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget:

 

13. juni 2013 indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative en aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Folkeskolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Aftalens hovedtræk ses nedenfor:

-       En lektion med idræt, motion og bevægelse hver dag

-       Flere timer til dansk og matematik 4.-9. klasse

-       Eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse

-       Eleverne får tysk eller fransk fra 5. klasse

-       Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde

-       Hjemkundskab fornys til madkundskab

-       Nyt Nationalt videncenter for historie og kulturarv

-       Flere valgfag fra 7. klasse

-       Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne

-       Øget forældreindflydelse og elevinddragelse

-       Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen

-       Mere fleksible holddelingsregler med tydeligere vægt på stamklassen

-       Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence – svarende til linjefag – i de fag, de underviser i

-       Efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger i skolen

-       Et tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer

-       Pædagoger og andre medarbejdere kan varetage understøttende undervisningsopgaver alene med eleverne.

-       Korps af læringskonsulenter

-       Nyt Råd for Børns Læring

-       En række regelforenklinger af folkeskolen, så kommunerne og skolerne får større frihed til at tilrettelægge undervisningen i skolen

 

Tid til faglig fordybelse og lektiehjælp bliver frem til næste folketingsvalg obligatorisk for skolerne at tilbyde, men tilbuddet er frivilligt for eleverne at deltage i. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at det obligatoriske timetal for eleverne reduceres med 2, 3 og 2 timerom ugen i hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Det obligatoriske minimumstimetal for eleverne bliver herefter 28 timer for 1.-3. klassetrin, 30 timer for 4.-6. klassetrin og 33 timer for 7.-9. klassetrin, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Tilbuddet om lektiehjælp kan til- og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering.

 

Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har til hensigt at indføre de resterende ændringer straks efter næste folketingsvalg.

-       En skoleuge på 30-33-35 timer hvor skolerne, bortset fra aftalen om motion/idræt, hver dag har frihed til at tilrettelægge skoledagen, så den både rummer fagopdelte timer, understøttende undervisning samt tid til faglig fordybelse og lektiehjælp.

-       Obligatorisk tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp inden for skoletiden.

 

Alle elever skal have en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning.

 

I aftalen lægges der vægt på varierede og differentierede læringsformer, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer der åbner skolen mod den omgivende verden, tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet m.m. som elementer der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel.

 

Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis.

 

Omkring årsskiftet 2013/14 forelægges der en sag til politisk behandling om udmøntningen af skolereformen. Herefter vil der blive en høringsproces hos de berørte parter.

 

Mål

Elevernes læring skal styrkes og dermed skal det faglige niveau i folkeskolen forbedres. For at understøtte denne målsætning er der formuleret tre overordnede mål, som fortsat er pejlemærker for arbejdet i Gladsaxe:

 

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

 

 

 

Børne- og Kulturforvaltningen har igangsat et arbejde med at omsætte folkeskolereformen til en Gladsaxe-model. Dette arbejde har de 3 mål, nævnt ovenfor, som overordnet ramme for arbejdet.

 

Involvering

Lederne fra de berørte områder er direkte involveret i arbejdet med at omsætte skolereformen. Samtidig orienteres medarbejderne gennem MED-systemet, ligesom de faglige organisationer er indkaldt til møder i juni.

 

Reformarbejdets tre dele

Arbejdet med reformen falder i tre dele:

-       Indhold.

-       Økonomi.

-       Ændringer af eksisterende politikker mv.

 

Indhold

Alt i alt giver reformen en længere skoledag for børnene. I indskolingen bevares det undervisningstimetal, der gives i dag, som ligger over det vejledende timetal. Hertil kommer tid til understøttende undervisning. På mellemtrinnet og i udskolingen vil undervisningstimetallet blive forøget som følge af reformen – hertil kommer tid til understøttende undervisning.

 

Fagligheden i folkeskolen skal styrkes, ligesom børn og unge skal have en mere sammenhængende dag. I Gladsaxe er der således sat fokus på, hvordan fagligheden i folkeskolen styrkes og det vil der blive arbejdet med hen over de næste år.

 

Der arbejdes med et princip om, at der skal være pædagoger i skoledagen på alle klassetrin. Dvs. at pædagoger fra fritids- og ungdomsklubberne også skal deltage i skoledagen, sådan som SFO gør i dag. Der er ikke taget stilling til omfanget. Der arbejdes ligeledes med involvering af anderledes kvalificerede (lærere fra Musik- og Billedskolen) og frivillige foreninger i skoledagen.

 

Fritidsklubberne knyttes tættere til/integreres i skolen, således at arbejdet med børnene i skolen og i fritiden i højere grad understøtter hinanden. Pædagogerne danner relationer til børnene i skolen, som de arbejder videre med i fritiden. Skole driver således også fritidsklubben efter skoletid.

 

Der arbejdes for et sammenhængende ungdomsliv ved at skabe et ungdomsmiljø, hvor de parter der arbejder i ungeområdet, indgår i et forpligtende samarbejde om de unge. Her tænkes på skoler, ungdomsklubber, Gladsaxe Unge- og Uddannelsescenter og SSP. Hertil kommer foreningerne og Musik- og Billedskolen, som søges knyttet til ungemiljøet gennem partnerskabsaftaler. Det overvejes at arbejde med aktiviteter, som er tematiseret. Aktiviteterne kan stilles til rådighed af klubberne, foreningerne, købes af private udbydere eller lignende. Det anses endvidere for væsentligt, at de unge anspores til aktiviteter og samvær, som forebygger misbrug og kriminalitet og i stedet fremmer en sund livsstil. De kommunale tilbud faciliterer rammerne for de unge, så de både ser gode rollemodeller og attraktive tilbud.

 

Økonomiske konsekvenser

Aftalen om kommunernes økonomi 2014 mellem regeringen og Kommunernes landsforening viser, at aftalen om folkeskolereformen - et fagligt løft af folkeskole skal finansieres som følger:

-       Den længere og mere varierede skoledag indebærer, at eleverne tilbringer mere tid sammen med lærerne. Dette kan opnås ved en bedre brug af de eksisterende personaleressourcer og forudsætter en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid samt en anderledes anvendelse af det pædagogiske personale fra SFO og klub i dele af den længere skoledag.

Der skal prioriteres mere tid til undervisning – inden for den nuværende arbejdstid. Lærerne skal varetage undervisningen i fagene, mens den understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen skal varetages i kombination mellem lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer.

-       Mindreudgifter i SFO og klubtilbud mv. svarende til i alt 1,2 mia. kr. Personaleressourcerne skal derfor flyttes fra SFO og klub og over i folkeskolens undervisning, idet børnene vil få mindre behov for at benytte disse ordninger, når skoledagen udvides.

-       Afbureaukratisering vil give et større lokalt råderum i kommunerne. Bl.a. skabes der mere lokal fleksibilitet i forhold til holddannelse, pædagogisk råd, timetalsstyring, klasselærerfunktionen, fælles ledelse mv.

-       De kommunale serviceudgifter og bloktilskud løftes med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og permanent herefter.

Herudover løftes kommunernes bloktilskud ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i 2017. Disse ekstraordinære ressourcer gives til kommuner med særlige økonomiske udfordringer, f.eks. kommuner med lavt undervisningstimetal og høj forældrebetalingsandel.

 

-       Hertil kommer 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger i 2014-2020. Til ledernes kompetenceudvikling afsættes 60 mio. kr. i 2013-2015.

 

Skolereformen skal finansieres inden for Børne- og Undervisningsudvalgets samlede økonomiske ramme – hertil kan komme evt. korrektioner for økonomiaftalen 2014 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening. Øvrige finansieringsmuligheder vil være en omprioritering inden for Børne- og Undervisningsudvalgets samlede økonomiske ramme.

 

Der arbejdes for at skabe fuldtidsstillinger for de personer, der ønsker det.

 

Politikker

Der er foretaget en gennemgang af Den sammenhængende børnepolitik, Skolepolitikken og Klubmålsætningen og der skal foretages forskellige justeringer som konsekvens af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen.

 

 

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

 

  1. at orienteringen om arbejdet med Skolereformen i Gladsaxe tages til efterretning.

Bilag

1. Bilag 1: Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen.pdf)
2. Bilag 2: Revideret klub-brochure (Revideret klub brochure.pdf)
3. Bilag 3: Tillæg til aftalen om løft af folkeskolen - inkl. Konservative (Tillæg til aftalen, inklusiv de konservative.pdf)

 

 

Relateret behandling

Børne- og Undervisningsudvalget 18.06.2013, Punkt 81 (Åben)

 

 

Vis dagsorden